Detaljer
Bronnie Ware har arbejdet med at pleje døende mennesker. Dengang hørte hun fem sætninger igen og igen:
- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv.
- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.
- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
- Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner.
- Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig.
Oplevelserne med de døende forvandlede hendes liv. I bogen deler Bronnie Ware sin egen livshistorie med læseren og reflekterer over, hvordan man kan lære af de døendes erfaring og blive bedre til at tilrettelægge sit liv. Så man fortryder mindre, lever mere intenst og bliver et friere og gladere menneske. Hendes erfaring er, at det er muligt at dø med fred i sindet, hvis man er bevidst om at træffe de rigtige valg undervejs i livet. Ved at fortælle inspirerende og ærligt om sin egen livsrejse giver Bronnie Ware læseren mod og lyst til at leve det liv, den enkelte fortjener. Hun viser på en måde, der går til hjertet, at det er muligt at skabe en bedre verden. Både for den enkelte og for vedkommendes omgivelser.
Forfatter | Bonnie Ware |
---|---|
Udgivelsesdato | 01/03/2017 |
På lager fra | 01/03/2017 |