Denne samling af nye studier i H. C. Andersens forfatterskab ligger i forlængelse af min afhandling H. C. Andersens gåde. Studier i H. C. Andersens eventyr og historier (2007). Eftersom myten om H. C. Andersens adelige, ja royale afstamning har vist sig at være særdeles livskraftig på trods af forskellige H. C. Andersen-forskeres fremlægning af historiske kildebelæg, der afkræfter mytedannelsen, har det været nødvendigt at frem- analysere driftsgrundlaget for myten, hvilket sker i afhandlingen Om H. C. Andersen som projektionsskærm for familieromanfantasien, hvori Jens Jørgensens og Rolf Dorsets mytepromoverende bøger bliver gennemgået. Når en argumentation, der er kildekritisk baseret, som oftest er kommet til kort hos det brede publikum, beror det selvsagt på, at den fantasmatiske forestilling om det blå blod fortsat er særdeles udbredt, hvilket udgør fundamentet for publikationer som f.eks. Billedbladet og Se og Hør. Kun en psykohistor- isk forklaringsmodel, som der ikke er tradition for i Danmark, kan effektivt imødegå, ja afsløre myten om H. C. Andersens fornemme afstamning.

I afhandlingen Om forholdet mellem fortolkning og kommentering af H. C. Andersens forfatterskab bliver grænsedragningen mellem tolkning og kommentar i en række tekst- kritiske udgaver diskuteret, hvilket bliver illustreret på forskellig vis. Samtidig med at analysen demonstrerer, at en afbalanceret og fornuftig, ja frugtbar kommentar nød- vendigvis må bygge på en helhedstolkning, der styrer kommenteringen, bliver der argu- menteret for, at den symbolhistoriske viden, som Erich Fromm har konstateret er gået i glemmebogen, bliver (gen)inddraget i kommentarerne, hvilket bryder med den tradi- tionelle form for filologisk kommentering. Men et afgørende brud med den endimen- sionale form for kommentering, der i tolkningsmæssig henseende sjældent forekommer særlig frugtbar, kræver en tværfaglig tilgang, hvilket der ikke er tradition for.

Om Johan de Mylius’ bog Der er kun én Gud. H. C. Andersen ser på islam (2006), der bliver behandlet i Om H. C. Andersens møde med den islamiske verden, gælder, at den er affødt af den såkaldte Muhammed-krise i 2005. Eftersom Johan de Mylius ikke opfatter Jyllands-Postens offentliggørelse af 12 satiriske Muhammed-tegninger, der fremkaldte voldelige massedemonstrationer og boykot af danske varer i den muslimske verden, som et led i kampen for ytringsfriheden mod den islamiske fundamentalisme, der i lighed med totalitære ideologier som kommunismen og nationalsocialismen har brug for fjendebilleder, forsøger han at gøre H. C. Andersen til frontfigur for kulturel og re- ligiøs forståelse, hvilket Johan de Mylius hævder kan efterspores i tragedien Maurerpi- gen (1840) og rejsebogen I Spanien (1863). Og bag H. C. Andersens digteriske appel om større tolerance aner Johan de Mylius den tyske dramatiker Gotthold Ephraim Lessings humanistiske skuespil Nathan der Weise (1779, da. 1799). ”En ofte overset side af H.C. Andersen – mere aktuel i dag end nogensinde.” Selv om H. C. Andersen gestalter kristendommen i kunstnerisk form, hvilket fremgår af en række eventyr og historier fra Sneedronningen (1845) til De Vises Steen (1858), får det ingen indflydelse på Johan de Mylius’ fremstilling.

Bo Elbrønd-Bek (f. 1946), der er ph.d, cand.mag. et mag.art., har bl.a. undervist ved Odense Universitet, University of Washington, University of Wisconsin-Madison, Universitetet i Oslo, Københavns Universitet, hvortil kommer forskningsstipendier ved Ernst Moritz Arndt Universität zu Greifswald og Humboldt Universität zu Berlin. Har udgivet en halv snes bøger og offentliggjort et halvhundred artikler og forfatterinterview.