(0 produkter) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Underskoven.dk - her handler vi bøger

Underskoven.dk - her handler vi bøger

Et liv med kærlighed, håb og sorg

Flere visninger

Et liv med kærlighed, håb og sorg

ISBN 13: 9788794349611
Jeg kommer fra en ikke boglig familie, som på min mors side for en stor dels vedkommende arbejdede
på Helsingør Værft. Min mor havde gået 8 år i skole, og min far var skibstømrer og læste senere videre
på aftenskole til teknisk tegner. Jeg var den første i familien, der fik en studentereksamen stort set ved
egen hjælp. Jeg flyttede hjemmefra i 1. g. og klarede mig selv ved hjælp af forskellige jobs i fritiden.
Jeg var lærervikar i et år og læste derefter et halvt år psykologi på Københavns Universitet og derefter
2 år på Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse på RUC.
Derefter arbejdede jeg på fabrik i 13 år, deraf de 11 år på Carlsberg, hvor jeg befandt mig særdeles godt. Jeg mødte Sven, min livsledsager, min elskede, min ven og kammerat på Carlsberg. Vi fik 32 år sammen. 7 af årene med hver sin lejlighed.
Vi var weekendforældre til Svens søn og hans lillesøster, og vi havde et dejligt liv sammen.
De sidste 27 år af mit arbejdsliv, efter at have taget en korrespondenteksamen på CBS, arbejdede jeg
i fagbevægelsen i DBTF, SiD, 3f og BUPL, som jeg blev pensioneret fra i 2018. I de senere år i BUPL arbejdede jeg bl.a. som advokatsekretær, efter at taget en uddannelse inden for det område.
Igennem mit arbejdsliv har jeg haft flere tillidsposter og har deltaget i fagligt arbejde både som bryggeriarbejder og som HKer.

Lagerstatus: På lager

200,00 DKK
ELLER
Relaterede produkter

Detaljer

Bogen er en beskrivelse af mit liv som pårørende til en kræftpatient, i dagbogsform, fra han fik diagnosen til han blev bisat efter at dø af sin sygdom 14 måneder senere. Fortællingen går meget tæt ind under huden på min mand, Svens op- og nedture i forbindelse med hans sygdom, og det er en hudløs beskrivelse af mine tanker og følelser og vores fælles liv i den tid, han havde tilbage, fra han fik diagnosen til han døde. Jeg tror, ja jeg ved, der er mange, der vil kunne genkende og spejle sig i mange af de oplevelser, jeg har haft, og bogen kan også være til inspiration for bl.a. pårørende, som har en dødelig sygdom tæt inde på livet. Bogen er også en bekræftelse på, at det nytter at bevare håbet. Det kan faktisk virke livsforlængende og i alt fald livsbekræftende. Sven var en kærlig og omsorgsfuld mand, far, farfar og ven, som på trods af sin sygdom havde overskud til at være nærværende, koge, bage, sylte, købe ind og vaske tøj. Vi, der har kendt ham, har alle gode minder om ham. Sven og jeg har haft 32 fantastiske år sammen, og han døde med familien om sig og fred i sjælen.
Forfatter Nej
Udgivelsesdato 06/06/2024
På lager fra 06/06/2024

Brug mellemrum til at adskille tags. Brug apostroffer (') til flere ord i ét tag.