Modernitetens menneske opfatter i sine lyse øjeblikke, at teknologien er kommet ud af kontrol, at den er ophørt med at tjene det og ville dets bedste, at den og dens algoritmer ikke alene har gjort det til gidsel og slave, men ligefrem som en raffineret hån har fået det til at medvirke til sin egen ødelæggelse.

 

Halvtreds år efter at en broget folk boligløse og marginaliserede unge smed fodlænken og undslap til en løsrevet plet storby, hvor det forbeholdt sig deres fødselsret til at være og bevare sig selv intakte, er konformitetens egne forstenede strukturer truet på "livet" af fremskridtet, af det konstante krav om større og stadig større produktivitet, af brutal hastighed og optimering af arbejdsperformance. At være eller ikke at være! I dag er Prins Hamlets fortvivlede anråbelse af himlen mere aktuel end nogensinde før.