Detaljer
Farfars breve af Nina Udsen er en samling dagbogslignende beretninger fra zartidens Rusland, som forfatterens farfar Niels Udsen som nyuddannet ingeniør skriver hjem til sin mor i perioden 1911 til 1917, hvor han er udstationeret for cementkoncernen F.L. Smidth. Kun 6 år efter den blodige bonde-og arbejderopstand på pladsen foran Vinterpaladset og russernes store nederlag i den japanske krig oplever han uroen i landet, indtil han må rejse hjem i hast, da revolutionen bryder ud og zar Nikolaj d. 2. abdicerer.
Brevene indeholder en ung mands levende beskrivelser af opgaverne og forholdene på F.L. Smidths fabriksbyggerier, af de overordnede direktører på stedet, arbejderne, befolkningen i området fra menigmand til godsejer, hele det lokalsamfund, som opstår omkring fabrikkerne, højtiderne samt glæden ved årstidernes skiften i de smukke landskaber. Brevene giver samtidig et billede af en veluddannet og ambitiøs dansk ingeniør, der med ungdommens mod og selvsikkerhed er i centrum af begivenhederne, med stort ansvar i forhold til sin alder.
Man fornemmer verdenskrigens og revolutionens komme til trods for, at de sidste breve må være neutrale for at komme gennem censuren.
Forfatter | Nina Udsen |
---|---|
Udgivelsesdato | 09/11/2017 |
På lager fra | 13/11/2017 |