Guinea-Bissau blev selvstændigt i 1974 efter århundreders portugisisk koloni-undertrykkelse. Befrielseskampen havde støtte og sympati i store dele af verden, og de første 10-15 år efter befrielsen var der solidaritet og bistand til Guinea-Bissau. Det var også nødvendigt. Guinea-Bissau startede på alle parametre ved et nulpunkt. Det gjaldt økonomi, undervisning, uddannelse og sundhed. Der var dog kun lidt kapacitet til stede, og det kneb derfor med succeserne med den udenlandske bistand. Mange bistandsgivere trak sig derfor i 1990’erne. Guinea-Bissau blev overladt til sigselv, og har siden eksisteret i glemsel hvilket næsten er en dødsdom. Fattigdom kræver hjælp. Det er en skæbne, som Guinea-Bissau deler med mange lande på det afrikanske kontinent. Der er næsten ingen hjælp at hente hos den rige del af verden. Afrika er glemt, med mindre de rige lande kan have en fordel af et samarbejde. Danmark var tidligere førende i verden, når det gjaldt udviklingsbistand og solidaritet. Sådan er det ikke mere. Danmark har i de sidste 20 år skåret kraftigt i udviklingsbistanden, og har på den måde bidraget til den rige verdens totale svigt i forhold til den fattige del af verden.