Detaljer
Kærlighedsfortællingen er altid ny og har til stadighed behov for at blive belyst, fortalt, berettet, skildret. Kærlighedstemaet er liv og energi til poesi og billeder. Som igen nærer og inspirerer mange andre liv. Vores inklusive.
Den her foreliggende kunstgenstand skulle gerne være et vidnesbyrd om at vi har brugt kunsten flittigt til at overvinde svære situationer.
Det kan aflæses af de tidlige kærestebreve og det interview bogen indeholder. Det ses af de fotos fra “familiealbummet” vi finder har kvaliteter, der rækker ind i det almene. Bogen er sammensat af forskelige slags papir der med det samme taler til vores sanser på en måde sproget ikke formår.
Og sprog er der mange af i denne kunstgenstand. Kinesisk, engelsk, dansk. Men også det talte sprog repræsenteret på forskellig vis. Så er der billedsproget – som skitser, gengivelser af malerier, fotos og digitale værker. Der er poesi i alle afskygninger.
Alt efter hvor ens talent ligger og hvor langt det rækker kan værket aflæses med lige præcis de begrænsninger vi hver især har. Den foreliggende kunstgenstand bliver på ingen måde oplevet ens. Om dens insisteren på mangfoldighed har kvalitet i det lange løb vil kun fremtiden kunne vise.
Æstetik er til stadighed til diskussion og til omsmeltning. Her har I vores fælles bud på hvordan vores kærlighedsmøde forandres og bliver til en levende hverdag.
Forfatter | Lars Ravn & Zi Fan Mei |
---|---|
Udgivelsesdato | 14/02/2020 |
På lager fra | 14/02/2020 |