Detaljer
Oversat af Marianne Madelung
Jeg hedder Azad Shero Selim. Jeg er sønnesøn af Selim Malay. Min bedstefar havde meget humor. Han sagde, at han var født kurder, på fri jord. Så kom osmannerne, og de sagde til ham: Du er osmanner, og så blev han osmanner. Da det osmanniske imperium faldt, blev han tyrker. Tyrkerne forlod landet, og så blev han igen kurder under Sheik Mahmud, kurdernes konge. Så kom englænderne, og da blev min bedstefar undersåt under Hendes Højærværdige Majestæt. Han lærte endda et par engelske ord.
Englænderne opfandt Irak, min bedstefar blev iraker, men han fattede aldrig den gåde, der lå i ordet: Irak, og indtil hans sidste åndedrag var han aldrig stolt af at være iraker; hans søn, min far, Shero Selim Malay, var det heller ikke.
Og jeg, Azad, var bare en lille knægt.
Hiner Saleem er født i 1964 og opvokset i Irak. Som 17-årig flygtede han til Italien, hvor han færdiggjorde sin skolegang og gik på universitetet. Senere flyttede han til Frankrig, og påbegyndte sin karriere som filminstruktør. Han har med stor succes skildret det kurdiske folk på lærredet, og hans film "Vodka lemon" vandt en række internationale priser, blandt andet San Marco-prisen på filmfestivalen i Venedig.
Min fars gevær er oversat til godt 20 sprog.
Forsidefoto: Hiner Saleems far som dreng.
Min fars gevær er en beretning - i drengehøjde - om den unge Azad og hans opvækst i et samfund præget af krig og utryghed. Bogen giver et indblik i kurdernes prøvelser under Sadam Husseins regime, og tegner et billede af den rodløshed, der kendetegner det kurdiske folk. Drømmen om et forenet Kurdistan står stærkt i bogen, der tilfører et anderledes og fængende perspektiv til dagens debat om Irak.
Anmeldelser:
Min fars gevær er en fin lille historie, der indkapsler en personlig fortælling med en politisk-nationalistisk dagsorden[...]. Azads historie er ikke meget forskellig fra mange andre kurderes, men dette er netop et plus ved bogen. Den er fiktiv men dog så autentisk! Man føler med den unge, rodløse Azad, [...] og man får tillige en forståelse for, hvorfor så mange vælger at flygte fra denne skæbne. En lille bog med et stort budskab.
Mie Poulsgaard, Kulturkapellet.dk
En varm barn- og ungdomsskildring i eksotisk mellemøstligt miljø, der giver god indsigt i kurdernes rodløshed og undertrykkelsen af deres farverige kultur i Irak under Baath-styret. Der er saft og kraft især i barndomsskildringernes forelskelse og familiesammenhold, men bogen, som nu er oversat til 20 sprog, giver også et rystende billede af kurdernes vilkår indtil befrielsen inder invasionen 2003.
Kresten Søe Christensen, Lektørudtalelse DBC
"Der skrives meget om Irak. Læs denne lille dybt gribende bog, så er der meget, man forstår. Den burde være en uundværlig del af opdragelsen af både børn og voksne i en tid, hvor vi er involverede i krig og genopbygning af lande som Azads."
Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende
Jeg hedder Azad Shero Selim. Jeg er sønnesøn af Selim Malay. Min bedstefar havde meget humor. Han sagde, at han var født kurder, på fri jord. Så kom osmannerne, og de sagde til ham: Du er osmanner, og så blev han osmanner. Da det osmanniske imperium faldt, blev han tyrker. Tyrkerne forlod landet, og så blev han igen kurder under Sheik Mahmud, kurdernes konge. Så kom englænderne, og da blev min bedstefar undersåt under Hendes Højærværdige Majestæt. Han lærte endda et par engelske ord.
Englænderne opfandt Irak, min bedstefar blev iraker, men han fattede aldrig den gåde, der lå i ordet: Irak, og indtil hans sidste åndedrag var han aldrig stolt af at være iraker; hans søn, min far, Shero Selim Malay, var det heller ikke.
Og jeg, Azad, var bare en lille knægt.
Hiner Saleem er født i 1964 og opvokset i Irak. Som 17-årig flygtede han til Italien, hvor han færdiggjorde sin skolegang og gik på universitetet. Senere flyttede han til Frankrig, og påbegyndte sin karriere som filminstruktør. Han har med stor succes skildret det kurdiske folk på lærredet, og hans film "Vodka lemon" vandt en række internationale priser, blandt andet San Marco-prisen på filmfestivalen i Venedig.
Min fars gevær er oversat til godt 20 sprog.
Forsidefoto: Hiner Saleems far som dreng.
Min fars gevær er en beretning - i drengehøjde - om den unge Azad og hans opvækst i et samfund præget af krig og utryghed. Bogen giver et indblik i kurdernes prøvelser under Sadam Husseins regime, og tegner et billede af den rodløshed, der kendetegner det kurdiske folk. Drømmen om et forenet Kurdistan står stærkt i bogen, der tilfører et anderledes og fængende perspektiv til dagens debat om Irak.
Anmeldelser:
Min fars gevær er en fin lille historie, der indkapsler en personlig fortælling med en politisk-nationalistisk dagsorden[...]. Azads historie er ikke meget forskellig fra mange andre kurderes, men dette er netop et plus ved bogen. Den er fiktiv men dog så autentisk! Man føler med den unge, rodløse Azad, [...] og man får tillige en forståelse for, hvorfor så mange vælger at flygte fra denne skæbne. En lille bog med et stort budskab.
Mie Poulsgaard, Kulturkapellet.dk
En varm barn- og ungdomsskildring i eksotisk mellemøstligt miljø, der giver god indsigt i kurdernes rodløshed og undertrykkelsen af deres farverige kultur i Irak under Baath-styret. Der er saft og kraft især i barndomsskildringernes forelskelse og familiesammenhold, men bogen, som nu er oversat til 20 sprog, giver også et rystende billede af kurdernes vilkår indtil befrielsen inder invasionen 2003.
Kresten Søe Christensen, Lektørudtalelse DBC
"Der skrives meget om Irak. Læs denne lille dybt gribende bog, så er der meget, man forstår. Den burde være en uundværlig del af opdragelsen af både børn og voksne i en tid, hvor vi er involverede i krig og genopbygning af lande som Azads."
Charlotte Rørth, Nordjyske Stiftstidende
| Forfatter | Hiner Saleem |
|---|---|
| Udgivelsesdato | Nej |
| På lager fra | Ikke tilgængelig |