Detaljer
Evas tre døtre
På vej til et middagsselskab gennem Istanbuls tætte trafik får Peri stjålet sin taske. Hun sætter efter tyven, og mens hun slås for at få sine ejendele tilbage, falder et gammelt fotografi ud af hendes håndtaske. På billedet ses tre unge kvinder med deres professor foran universitetsbiblioteket i Oxford. Et minde om intense, men umage venskaber og en kærlighed, som Peri har gjort, hvad hun kunne for at glemme.
Peri når omsider frem til middagen, hvor gæsterne ivrigt diskuterer Tyrkiets fortid og fremtid, politik og religion. Men mindet om fortiden har slynget Peri tilbage i tiden, til dengang hun som nittenårig studerede i Oxford og for første gang var alene i udlandet. Hun er tilbage hos de to veninder, den pligtopfyldende, gudfrygtige Mona og rebellen Shirin. Og ikke mindst hos den udfordrende og charmerende Azur, hvis kursus om gud vendte op og ned på alting og satte gang i he‑ftige debatter om kvindefrigørelse, kulturel identitet og islam. Og endelig tilbage til skandalen, der endte med at splitte dem alle ad.
Ære
ÆRE er fortællingen om familier, kærlighed og misforståelser, der følger to tvillingesøstre født i en kurdisk landsby. Jamila bliver jordemor i landsbyen, mens Pembe følger sin tyrkiske mand, Adem, til London. I sammenstødet med London skal familien få kærligheden til at leve, mens skam, svigt og usikkerhed præger samværet.
Når Adem forlader familien og Pembe finder en ny kærlighed, må deres ældste søn, Iskender, overtage rollen som den der forsvarer familiens ære.
Arkitektens Lærling
ARKITEKTENS LÆRLING er en storslået fortælling fra Istanbul, centrum i Det Osmanniske Rige. I 1540 kommer den 12-årige elefanttæmmer, Jahan, til Istanbul.
Han passer den kloge elefant, Chota, og falder for sultanens smukke datter, Mihrimah. Den store chefarkitekt, Mester Sinan, tager ham under vingerne, og sammen (med Chota) bygger de nogle af verdens mest fantastiske bygningsværker. En smuk og uforglemmelig fortælling om kunst og frihed, om konflikten mellem videnskab og fundamentalisme. Om rå magt og kærlighed og venskab.
Forfatter | Nej |
---|---|
Udgivelsesdato | 16/01/2020 |
På lager fra | 16/01/2020 |