(0 produkter) - 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Underskoven.dk - her handler vi bøger

Underskoven.dk - her handler vi bøger

Indfald og udfald 2

Flere visninger

Indfald og udfald 2

Vær den første til at bedømme dette produkt

ISBN 13: 978-87-92824-47-9

Lagerstatus: På lager

249,00 DKK
ELLER
Relaterede produkter

Detaljer

Det eneste, som de nye studier, der er samlet i Indfald og udfald II, har fælles, er det forhold, at en ny synsvinkel bliver anlagt på gammelkendt stof, hvorved det lykkes at frembringe ny erkendelse. At karakterisere Leonora Christina som en stifinder kan være et eksempel herpå. Når hun overlever, ja faktisk går ud af de forskellige kriser som et stadigt mere helstøbt menneske, beror det på, at hun aldrig mister sin gudstro, tværtimod bliver den stærkere. Krydsning af landegrænser bliver i den rejselystne forfatter H. C. Andersens tilfælde også en indre proces, som på det ydre plan til stadighed skaber angst. Har man først øje for den psykiske proces, hvor energi bliver overført fra én forestilling til en anden langs en bestemt associationsbane, så kan man, hvis ellers man kender begyndelses- og slutpunktet, slutte sig til mellemstationerne.

I almindelighed ville man ikke finde på at sammenligne Leo Tolstoj og Henrik Ibsens forfatterskaber, men to af deres hovedfigurer indbyder rent faktisk til en jævnføring. Såvel Anna Karénina som Nora Helmer kommer til kort i kampen for deres børn, dels på grund af det patriarkalske samfund, der tilgodeser mændene, og dels drejer det sig om personlighedsudvikling, hvor Nora tager et afgørende skridt i udviklingen af virkelighedssansen, dvs. anerkendelse af realiteten. Om Nora bliver en stifinder, giver Ernst Bruun Olsen et svar på i skuespillet ’Hvor gik Nora hen da hun gik ud’ (1968). Også i den studie, der handler om Henrik Pontoppidans gestaltning af familieromanen i den selvbiografisk farvede udviklingsroman ’Lykke-Per’ I-VIII (1898-1904), bliver der anlagt en synsvinkel, som ingen litteraturforskere tidligere har anlagt, hvilket viser sig at være overmåde frugtbart.

Om to kvindelige forfattere som Elsa Gress og Dorrit Willumsen gælder, at de repræsenterer vidt forskellige modeller for udvikling. Mens Elsa Gress i N. A. Abildgaards maleri ’Den sårede Filoktet’ (1775) finder en antik identifikationsfigur, der spejler hendes opfattelse af sig selv som en kronisk outsider, som revser den danske middelmådigheds selvgodhed og selvtilstrækkelighed. Når ønsket om personlighedsudvikling ikke bliver opfyldt, hænger det sammen med, at hun bruger sit intellekt som forsvarsmekanisme, idet hun forsøger at overvinde følelses- og driftsmæssige konflikter ved, at de respektive elementer bliver gjort til genstand for ren og skær intellektuel bearbejdning.Gennemgangen slutter med en analyse af Dorrit Willumsens skuespil om skuespiller og operasanger Caroline Walter (1756-1826), der indgår i den række af historiske heltinder, som hun har gestaltet. Ved at anlægge en moderne synsvinkel på historiske figurer får hun kastet nyt lys over den latente modsætning mellem offentligt og privat virke.

BO ELBRØND-BEK (f. 1946), der er ph.d., cand.mag. et mag.art., har bl.a. undervist ved Odense Universitet, University of Washington, University of Wisconsin-Madison, Universitetet i Oslo, Københavns Universitet, hvortil kommer forskningsstipendier ved Ernst Moritz Arndt Universität zu Greifswald og Humboldt Universität xu Berlin. Har udgivet en halv snes bøger og offentliggjort et halvhundred artikler og forfatterinterview.

"Endnu et velkomment udspil i et væsentligt akademisk forfatterskab", skriver Torben Wendelboe i lektøranmeldelsen til bibliotekerne.

Forfatter Bo Elbrønd-Bek
Udgivelsesdato Nej
På lager fra Ikke tilgængelig

Brug mellemrum til at adskille tags. Brug apostroffer (') til flere ord i ét tag.


Indsend din bedømmelse

Du anmelder: Indfald og udfald 2